headerphoto

Om Landistriktsrådet

Landdistriktsrådet er en interesseorganisation for landsbyer og deres opland i Ikast-Brande Kommune.

Landsbyerne kan samarbejde om projekter, lære af hinandens viden og erfaringer m.v., så vi ikke alle behøver bruge energi på at opfinde den samme dybe tallerken.

Desuden er Landdistriktsrådet med til at styrke dialog og samarbejde med Ikast-Brande Kommune om relevante aktiviteter og politik. Landsbysamfundene kan herved styrke deres udvikling og synliggøre problemstillinger.

Et væsentligt grundlag for vores og kommunens arbejde er ”Udviklingsrapporterne”, som de fleste landsbyer har fået udarbejdet.

Vi holder ca. 6 møder om året, heraf min. et årligt møde med kommunens Byråd.

I Landdistriktsrådet sidder 1-2 borgere fra de fleste af kommunens landsbyer. Er din landsby eller landdistrikt ikke med, så find en person, som kan repræsentere jer som helhed og som er interesseret i et velfungerende lokalsamfund og meld jer ind i Landdistriktsrådet.

 

Landdistriktsrådets formål iht. vedtægterne

Landdistriktsrådet har til formål at fastholde og videreudvikle leve- og arbejdsvilkårene i Ikast-Brande Kommunes landsbyer og deres opland.

Herunder vil rådet arbejde for:

  • At skabe et stærkt netværk blandt kommunens lokalsamfund, der danner grobund for erfaringsudveksling, sparring og projektsamarbejder.
  • At engagere lokalbefolkningen: Lokalkendskab, interesser, ressourcer, ønsker og behov bringes i spil gennem konkrete projekter i lokalsamfundene.

 

Landdistriktsrådet skal samle synspunkter fra landsbyerne og deres opland, og rådet skal fungere som Ikast-Brande Kommunes dialogpartner gennem et konstruktivt samarbejde, der bygger på gensidig anerkendelse, dialog og fælles mål, udmøntet i en sammenhængende indsats for at styrke landsbyerne og deres opland.

Landdistriktsrådet skal fungere så ubureaukratisk som muligt.

Velkommen!

Billede over landsbyer i Ikast-Brande Kommune